Efter lige godt 13 år på fad, har Milroy’s (som vi hos Fadandel.dk har agenturet på i Danmark) aftappet denne flotte 13 år gamle Teaninich whisky ved 51.5% ABV, som har lagret på et American Oak Hogshead. Whiskyen er udgivet som en del af Milroy’s eftertragtede Winter Series. Denne 13 årige aftapning fra Teaninich er uimodståeligt sød, men samtidig let, elegant og harmonisk. Fyldt med citrusskal, floral honning og noter af jordbær med fløde. Lagret på et American Oak Hogshead, som lader Highland destilleriets karakter skinne klart igennem. En sand fornøjelse både neat, over is, eller som Highball med ginger ale.
Du finder de aftapninger vi har på lager fra Milroy’s på denne side.
Hvem er Milroy’s?
Milroy’s er en sand institution i whiskyverdenen. Med rødder tilbage til 1960’erne og base i London har Milroy’s opbygget et ry som én af de mest respekterede uafhængige aftappere, kendt for kompromisløs kvalitet, stor faglighed og et skarpt øje for særligt interessante fade. Deres aftapninger henvender sig til den nysgerrige whiskyentusiast, som sætter pris på både autenticitet og karakter.









