Vi har lukket nu, og lukket i morgen

B2B salgs vilkår hos Fadandel.dk

B2B salg hos Fadandel.dk henvender sig udelukkende til erhvervskunder. For at kunne handle hos Fadandel.dk som erhvervskunde, skal erhvervskunden være oprettet som B2B-kunde hos Fadandel.dk.

Oprettelse af B2B-profilen på vores webshop skal ske hos/af Fadandel.dk. Ved ønske om oprettelse af B2B-profil skal erhvervskunden først udfylde vores B2B-formular. Efterfølgende vil Fadandel.dk kontakte jer angående erhvervssalg.

Et køb foregår ved, at erhvervskunden vælger de varer, vedkommende vil købe, og derefter fortsættes der til kurven, og købet afsluttes sammen med den tilsendte rabatkode. I check out vil rabatten fremgå, når rabatkoden er indtastet. Ordren vil derefter blive behandlet i vores system og afsendes hurtigst muligt.

1. Almindelige betingelsers formål og rækkevidde

Nedenstående betingelser gælder for alle køb af varer, som erhvervsdrivende (herefter benævnt ”Kunden”) har foretaget på www.fadandel.dk.

2. Ordremodtagelse og aftaleindgåelse

2.1 Minimumsordreværdi ved første køb

For at komme i betragtning til at være erhvervskunde (B2B) hos Fadandel.dk er det en forudsætning, at der ved første ordreafgivelse handles for et beløb på minimum 4000 kr. ekskl. moms. Ved fremtidige ordrer vil det være muligt at købe for mindre, dog for minimum 1000 kr. ekskl. moms pr. ordre. Fraviges dette vilkår, vil Fadandel.dk uden forbehold kunne annullere ordren.

2.2 Ordreprocedure

En ordre er først bindende mellem Kunden og Fadandel.dk, såfremt Kunden modtager en bekræftelse på, at ordren er afsendt. Indtil Kunden modtager trackinginformation, er Fadandel.dk berettiget til at ændre/annullere i ordren helt eller delvist, fx som følge af pris- og tekstfejl, udsolgte varer eller eventuelle individuelle aftaler. Hvis det sker, vil Kunden naturligvis blive underrettet herom enten pr. e-mail eller via telefon.

Når ordren er afgivet på www.fadandel.dk, vil Kunden modtage en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer der er blevet bestilt. Denne e-mail er alene en elektronisk kvittering for, at Fadandel.dk har modtaget Kundens ordre, og derved er der på dette tidspunkt ikke indgået/afgivet en juridisk bindende aftale/ordre mellem Kunden og Fadandel.dk.

2.3 Særpunkt om ordreafgivelse og ERHVERVSKUNDER RABAT

I udgangspunktet tildeler Fadandel.dk Kunden 15% rabat på køb af varer på www.fadandel.dk. Der tages dog forbehold for, at flasker, der har en værdi over 6000 kr., ikke nødvendigvis omfatter denne rabat, og ordren kan derfor annulleres af Fadandel.dk. Fadandel.dk kontakter Kunden herom, såfremt dette findes nødvendigt.

2.4 Leveringsomkostninger

Til enhver bestilling af varer afgivet på www.fadandel.dk skal der tillægges et beløb til dækning af forsendelsesomkostninger. Leveringen vil blive foretaget af den af Kunden valgte leveringsmetode. Forsendelsesomkostningerne vil fremgå af ordreoversigten, som bekræftes af Kunden, og vil ligeledes fremgå af ordrebekræftelsen og senere fakturaen, som sendes til Kunden.

2.5 Betaling

Betaling foregår ved brug af betalingskort, der understøttes på www.fadandel.dk samt MobilePay. Ved større ordrer kan der aftales betaling via faktura. Kontakt Fadandel.dk via e-mail eller telefon for mere information herom.

2.6 Købers manglende betaling

Ved misligholdelser af Kundens betalingsforpligtelse har Fadandel.dk ret til at hæve aftalen og kræve erstatning for et evt. tab.

2.7 Forsinket betaling

Ved forsinket betaling påløber der et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykker. Fadandel.dk udsender dog maksimalt tre rykkerskrivelser, hvorefter kravet tages til inkasso. Ved for sen betaling påregnes rente i henhold til gældende lovgivning.

3. Levering

3.1 Leveringssted og måde

Levering sker på den af Kunden oplyste adresse. Forsendelsen sker ved brug af det valgte fragtfirma under ordreangivelsen, der fremgår af Kundens ordre, og som bekræftes på ordrebekræftelsen.

3.2 Leveringstid

Det estimerede forsendelsestidspunkt er normalt inden 2 hverdage (undtagen ferietidspunkter). Da Fadandel.dk ikke kan garantere lokale udbringningsforhold, kan Fadandel.dk ikke med sikkerhed angive, hvornår varen leveres på Kundens adresse. Hvis afsendelsen af de bestilte varer bliver forsinket, underretter Fadandel.dk snarest muligt Kunden herom på den af Kunden oplyste e-mailadresse.

4. Fortrydelsesret

Der gives ikke fortrydelsesret ved produkter købt hos Fadandel.dk, når ordren er bindende.

5. Fejl og mangler – Reklamationsret

Hvis der reklameres inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Kontakt Fadandel.dk på +45 61 466 900 eller b2b@Fadandel.dk.

6. Persondatapolitik – Behandling af personoplysninger

For at Kunden kan indgå en aftale med os, har vi behov for følgende oplysninger:
Navn, adresse, telefonnummer, kontaktperson, cvr-nr. og e-mailadresse.

Vi registrerer og videregiver ikke Kundens personoplysninger for at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Fadandel.dk og bliver opbevaret i 5 år, hvorefter oplysningerne vil blive slettet. Ved ordreafgivelse gives der samtykke hertil.

Som registreret hos Fadandel.dk har Kunden altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Kunden har desuden også ret til indsigt i hvilke oplysninger, som er registreret om Kunden selv.

7. Oplysninger om Fadandel.dk

Fadandel.dk ApS
Ejer: Brian Toft Madsen
Cvr-nr.: 36729309
Damtoften 20, Voerladegård
8660 Skanderborg
Danmark
Tlf. +45 61 466 900
E-mail: b2b@fadandel.dk