Denne Fadandel.dk eksklusive aftapning fra det tidligere Crafty Distillery i det skotske Lowland repræsenterer med stor sandsynlighed verdens første uafhængige whisky udgivelse fra destilleriet – noget vi er særligt stolte af at kunne præsentere.
Whiskyen er udelukkende modnet på et 1st Fill Oloroso Sherry Octave fad, hvor den har tilbragt hele sin modningsperiode. Det lille octave-fad giver en intensiv kontakt mellem whisky og træ, hvilket resulterer i en dyb, koncentreret og fyldig sherryprofil. Farven afslører allerede ved første øjekast, hvad der venter: en tung, mørk og kraftfuld sherryoplevelse – helt naturlig og uden tilsætning 😃
Vi har tidligere udbudt fadandele i dette fad, men satte bevidst kun ca. 25 andele til salg, for at sikre, at der var flasker nok til alle andelshavere. Ved aftapningen gav fadet i alt 75 flasker, tappet ved fadstyrke på hele 60,2 %. Whiskyen er naturligvis ikke koldfiltreret, ikke nedvandet og ikke tilsat farve – præcis som vi mener, whisky bør være.
Om destilleriet
Destilleriet er i dag kendt som Galloway Distillery og ejes blandt andet af Sam Heughan (kendt fra serien Outlander). Med rødder i det historiske Galloway område og en klar ambition om at skabe moderne, karakterfuld skotsk whisky, er destilleriet allerede omgærdet af stor international interesse.
Denne aftapning må dog ikke bære navnet Galloway, da fadet blev fyldt med New Make, dengang destilleriet stadig hed Galloway Distillery. Det gør denne flaske til et unikt stykke whiskyhistorie – et overgangsprodukt fra før destilleriets nye æra. En ekstremt sjælden Lowlands whisky, kraftfuld, sherrytung og historisk interessant – kun 75 flasker i alt.
Her på shoppen og i vores butik, finder du foruden denne Fadandel.dk Crafty aftapning, også andre produkter (gin, whisky og vodka) fra destilleriet på denne side.











